Vægmaling - Sådan males væggen, trin-for-trin

Se filmen

Vægmaling er en nem måde at friske hjemmet op.

Vægmaling er et overkommeligt projekt, der har stor effekt på hvordan et rum fremstår. Når du bruger både pensel og rulle, så får du et jævnt og fint resultat på hele væggen. Vores trin-for-trin guide til at male væg hjælper dig til at lykkes med projektet.

Rigtig god fornøjelse!

Sværhedsgrad
Let
Tid
Afhænger af projektets omfang

Trin-for-trin

  1. 1
    Forberedelse før vægmaling
  2. 2
    Første lag vægmaling
  3. 3
    Andet lag vægmaling
  1. 1

    Forberedelse før vægmaling

    Forarbejdet gør vægmalingen nemmere.

    Før du går i gang med at male, bør du starte med at rengøre væggen for at fjerne snavs og fedt og for at sikre, at malingen har et ordentligt grundlag at hæfte på. En god måde er at bruge en Malingsklar engangvask vådmoppe på et forlængerskaft. Så går det super nemt og hurtigt at rengøre hele overfladen.

    Tips!

    Skal du male både væg og loft, så start med loftet først.

    Beskyt alt det, der ikke skal males.

    Læg dækpap ud på gulvet og sæt malertape på listerne og panelerne. Hvis der står møbler i lokalet, skal de dækkes til så du undgår malingstænk der er svære at få af senere.

    Beskyt fodpanelerne

    Sørg for et ordentligt underlag.

    Undersøg væggen for at se om den gamle vægmaling er begyndt at løsne sig.

    Hvis malingen skaller eller flager, skal du skrabe den løstsiddende maling væk og slibe den skrabede overflade let.

    Hvis der er uregelmæssigheder på overfladen f.eks. efter skruer og søm, skal de spartles ud.

    Påfør spartel/fugemasse alle de steder, hvor du ser sprækker og jævn det ud med en fugtet finger.

  2. 2

    Første lag vægmaling

    Mal kanterne inden du ruller hele væggen.

    Nu er du klar til at gå i gang med malearbejdet. Start med at beskære med vinkelpensel langs lister og i hjørner inden du maler med rullen. Færdiggør en væg ad gangen, så malingen ikke når at tørre. Mal forsigtigt rundt om stikkontakter og lignende.

    Beskæring af kanter

    Få styr på teknikken.

    Rul med den lille minirulle over de områder, du har malet med penslen. Dup på de svært fremkommelige steder med en pensel for at få den samme malede struktur på hele væggen. Mal derefter de resterende overflader med den store rulle og lad væggen tørre.

  3. 3

    Andet lag vægmaling

    Mal et nyt lag vægmaling på samme måde som det første.

    Sørg for hele tiden at have meget maling i rullen, så du undgår, at væggen bliver skjoldet. Mal ikke på kryds og tværs af væggen, men lange træk op og ned.

    Brug et forlængerskaft for at få en bedre rækkevidde og en mere behagelig arbejdsstilling, og fjern malertapen før væggen er tør, så slipper tapen nemmere.

    Når malingen er tør, er du færdig!

    Tips!

    Fill & Carry mega malerbakken rummer 3,3l maling, hvilket betyder, at du ikke skal efterfylde maling så ofte. Den har også håndtag, der gør det nemmere at flytte den i rummet.
    Fill&Carry Mega Malebakke
    Male væg med rulle