Maling af loft - Sådan gør du trin-for-trin

Se filmen

Skal du i gang med at male loft? Loftet betyder meget for et rum. Her kan du lære, hvordan man klargør og maler loftet med det bedste resultat.

Når man renoverer er det almindeligt, at man begynder ovenfra. Det samme gør sig gældende, når du maler et rum.

Så skal du male både vægge og lofter, så start med loftsmaling først.

Sværhedsgrad
Middel
Tid
Afhænger af projektets omfang

Trin-for-trin

  1. 1
    Forberedelse
  2. 2
    Første lag loftsmaling
  3. 3
    Andet lag loftsmaling
  1. 1

    Forberedelse

    Grundig forberedelse lønner sig.

    Før du går i gang med maling af loft, skal du overveje, hvad der er i rummet, som ikke skal males. Dæk hele gulvet med gulvpap, og sørg også for at flytte eller afdække møbler og andet inventar.

    Er loftet snavset, skal du vaske det først. Brug en Malingsklar engangsvask vådmoppe på slibeværktøjet og sæt det på forlængerskaft. Så går det rigtigt hurtigt og du slipper for mange ture op og ned af stigen.

    Sæt plast over døre og vinduer, og også på væggene, hvis de ikke skal males.

    Rengøring af loft før maling

    Tips!

    Brug et forlængerskaft. Så kan du vaske loftet uden brug af stige.
    Forlængerskaft
    Vaske loft

    Småskader og sprækker lappes.

    Udfyld med fugemasse i revner og sprækker mellem væg og loft. Fyld eventuelle huller og uregelmæssigheder på panelerne med en japanspartel, lad det tørre og slib efter. Tør slibestøvet væk. Du kan se mere på spartle loft – sådan gør du trin-for-trin.

    Afdækning
  2. 2

    Første lag loftsmaling

    Mal langs kanterne først.

    Start med at male skygge/loftslisten. Brug en pensel og fordel malingen jævnt ud. Start lidt inde på listen og arbejd dig ud mod hjørnet, så undgår du at for meget maling samler sig i hjørnet. Skal du også male væggen, gør det ikke noget, hvis du maler udenfor listen.

    Beskæring til loft

    Nu er du klar til loftsmalingen.

    Når loftlisterne er klar, begynder du at male loftet med en malerulle. Mal to til tre rullebredder ad gangen i samme retning. Fortsæt på samme måde hele loftet over. Det er vigtigt at have meget maling i rullen hele tiden – har du for lidt, kan resultatet bliver skjoldet. Lad malingen tørre.

    Tips!

    Mal ned over loftlisterne, hvis du ønsker samme struktur som i loftet.
    Male loft
  3. 3

    Andet lag loftsmaling

    Loftsmaling – det sidste touch.

    Påfør et nyt lag loftsmaling på samme måde som før. Mal først listerne med en pensel, og derefter selve loftet med rulle.

    Tips!

    Rul i lysets retning. Så ses rullesporene mindre.
    Male loft med malerulle på forlængerskaft

    Sådan! Nu skal du bare have fjernet plast og malertape. Tag det af inden malingen når at tørre, så går tapen meget nemmere af. Brug en kniv og skær langs kanten, så slipper den endnu lettere.

    Har du mod på flere gør-det-selv projekter, så se for eksempel her, hvordan du kommer i gang med at male vinduer.

    Du kan også tjekke alle vores video guides ud på vores youtube kanal Anza Måleriverktyg – den danske playliste hedder “Maletips – Sådan maler du”.

    Ryd op - tag afdækning ned