Male vinduer - Sådan gør du trin-for-trin

Se filmen

Maling af vinduer indendørs og udendørs: Temperaturforskelle giver kondens og gør vinduerne særligt udsatte. Giv vinduerne nyt liv med et frisk lag maling.

Man ser ofte ud ad vinduerne, men bemærker måske ikke altid at vinduesrammerne trænger til en kærlig hånd.

Det første sted man ser det, er ofte på bundlisterne, som er dem der er hårdest udsat for vind og vejr. Det kan være mørke pletter, begyndende afskalning eller kit der falder ud.

Vi viser dig hvordan du maler vinduerne både indendørs og udendørs.

Sværhedsgrad
Svært
Tid
5 dage

Trin-for-trin

  1. 1
    Forarbejde
  2. 2
    Grundmale vinduer
  3. 3
    Kitte
  4. 4
    Afdækning
  5. 5
    Male
  1. 1

    Forarbejde

    Et godt forarbejde er grundstenen til et vellykket resultat, når du skal male vinduer. Start med afvaskning. Derefter afskrabning, slibning, grunding og kitning inden der til sidst males. Så er alle forudsætninger opfyldt, for et godt resultat der holder længe.

    Vinduerne skal males om foråret eller sommeren, når træværket er godt tørt. Så kan de også løftes af og behandles udendørs.

    Kontroller at træet er tørt

    Inden du maler, må du først og fremmest sikre at træet er tilstrækkeligt tørt. Kontroller fugtniveauet med en fugtmåler. Den bør vise max 16 procent.

    Kontrollere fugt

    Skrab og mal beslagene

    Skru alle hjørnebeslag af og fjern de gamle tætningslister fra falsen. Skrab løstsiddende maling af beslagene med en farveskraber eller stålbørste og mal dem rustbeskyttelse efter anvisningerne.

    Skrabe metalbeslag
    Rustbeskytte hjørnebeslag

    Vask og skrab vinduesrammerne

    Vask rammerne med et algemiddel. Fjern løst eller sprækket kit med en kniv eller stålspartel. Vær forsigtig så glasset ikke beskadiges.

    Vaske vinduesrammer
    Maling af vinduer - Stålskraber

    Skrab løstsiddende maling af vinduesrammerne med en farveskraber. Tør støvet væk med en tør klud.

    Tips!

    Brug en lille skraber til de små flader, så er det nemmere at komme ordentligt til.
    Lille farveskraber
    Skrabe vinduesrammer
    Maling af vinduer - Skrabe vinduesrammer

    Grund ordentligt med olie

    Grund alle de trærene partier på vinduesrammerne. Selv om vinduerne tidligere har fået grundingsolie, skal de have det igen hvis der er sprækker og skader. Læg ekstra olie på alt endetræ og glem ikke at oliere i selve kitfalsen. Lad olien tørre efter anvisningerne på dåsen. Slib eventuel fiberrejsning væk og tør slibestøvet af inden du grundmaler.  

    Grundingsolie

    Slib fiberrejsning væk

    Når træet bliver fugtigt af vand eller olie, kan træfibrene hæve sig, hvilket får overfladen til at føles ru og klistret. Slib fibre, der har rejst sig, væk med et fint sandpapir, når træet er helt tørt.

    Slibe vinduer
    Tørre slibestøv af vinduer
  2. 2

    Grundmale vinduer

    Grundmal vinduesrammerne omhyggeligt, selv i kitfalsen, og lad det tørre ordenligt.

    Grundmale vinduer
  3. 3

    Kitte

    Når grundmalingen er tør lægger du nyt kit. Skær fugepatronens mundstykke i en 45 graders vinkel og sæt det mod kitfalsen.

    Skære fugepatron med kit

    Start i et hjørne og læg kittet ud med en jævn og rolig bevægelse. Sørg for at kitfalsen bliver fyldt ordentligt ud. Glat overfladen til og fjern overflødigt kit med kittekniven.

    Tips!

    Fyld også eventuelle revner og sprækker i vindueskarmen med kit eller træspartel.
    Kitte vinduer
    Kittekniv
  4. 4

    Afdækning

    Når kittet er tørt på overfladen er det tid til at maskere glasset med f.eks. Platinum tape til udendørs brug. Sæt tapen cirka en millimeter fra kittets kant, så malingen dækker kittet og en lille del af glasset når du maler. Så kan vandet ikke trænge ind mellem glas og kit. Afslut med at skue hjørnebeslagene på igen.

    Malertape
    Afdække med malertape
  5. 5

    Male

    Nu er det tid til at male vinduer.

    Stryg rigeligt med maling ud, men vær forsigtig så det ikke drypper på glasset. Det er smart at have en bredere pensel til de større flader og en mindre pensel til detaljerne, som for eksempel sprosser. Lad malingen tørre og mal så én gang til for at få en rigtigt jævn dækning.

    Tips!

    Vinduer er dårligere isoleret end den øvrige del af huset og udsættes konstant for fugt og kondens på grund af temperaturforskelle. Derfor skal der anvendes forskellige malinger ude og inde. Udendørs males vinduerne med en træbeskyttelse og indendørs males vinduerne med en maling der tillader vanddamp at passere. Spørg din farvehandler eller dit byggemarked til råds om valg af maling til netop dit projekt.
    Male vinduer
    Skråtstillet lakpensel

    Fjern malertapen inden malingen er helt tør.

    Vinduerne skal være helt tørre, før de kan monteres og lukkes.

    Fjerne malertape

    Sådan, nu har du et vindue som holder sig fint i årene fremover.

    Tjek for småskader før de store skader opstår.

    Hvis de foregående trin er fulgt, vil de nymalede vinduer holde i mange år, inden de skal males igen. Husk at gennemgå vinduerne en gang imellem for eventuelle skader. Det er lettere at udbedre småskader, end at skulle male det hele om igen senere.