Maling af trægulv - Sådan gør du trin-for-trin

Se filmen

Maling af trægulv giver hele rummet et løft.

Ved at give trægulvet en frisk gang maling, kan du hurtigt få et slidt gulv til at fremstå flot igen.

Vi har delt opgaven op i tre trin som gør arbejdet lettere og hjælper dig til et rigtig godt resultat.

Sværhedsgrad
Middel
Tid
2 dage

Trin-for-trin

  1. 1
    Forarbejde
  2. 2
    Maling af trægulv
  3. 3
    Efterarbejde
  1. 1

    Forarbejde

    På trægulv og paneler kan søm stikke ud.

    Slå sømmene ned under træets overflade med en dorn. Vask alle fladerne grundigt med grundrens eller tør overfladerne over med Malingsklar engangsvask.  Sørg for at alle hjørner og kanter får en tur. Lad det tørre og skrab ujævnheder og løstsiddende maling væk.

    Tips!

    Slibningen medfører en del slibestøv. Tape gerne langs kanterne af de døre som ikke skal benyttes under arbejdet.
    Slibe gulvet

    Lav gerne en støvsluse af afdækningsplast ved den døråbning du skal bruge. Så begrænser du hvor meget støv der bevæger sig rundt i huset. Derefter sliber du overfladen for at malingen skal hæfte bedre. Og tør så overfladen helt rene for støv med en mikrofiberklud.

    Maling af trægulv - knaster

    Påfør knastelak på eventuelle knaster med en pensel. Ellers er der stor risiko for at knaster slår igennem efter et stykke tid og laver grimme plamager. Spartl alle ujævnheder og sømhuller.

    Spartle sømhuller og ujævnheder

    Lad det tørre og slib. Derefter spartler og sliber du yderligere en gang, denne gang også de lakerede knaster. Tør fladerne rene og afdæk væggene med malertape langs paneler og karme.

  2. 2

    Maling af trægulv

    Start med en pensel – Mal panelerne og et stykke ud på gulvet.

    En skråtstillet lakpensel giver en god vinkel her.

    Maling af trægulv - mal panelerne

    Bagefter tager du en malerulle og maler de store flader. Brug et forlængerskaft, så sparer du både tid og kræfter og skåner din ryg.

    Tips!

    Hvis du absolut må ind over gulvet inden det er helt tørt og hærdet, så kan et par plastikposer og malertape blive til nogle billige overtrækssko. Bare pas på at du ikke glider!
    Male gulv

    Arbejd med ryggen mod den åbne dør, så du ikke maler dig selv op i et hjørne.

    Mal så mange lag som malingsproducenten anbefaler for maling af trægulv. Lad malingen tørre ordentligt inden du stiller møbler på plads eller går på gulvet.

  3. 3

    Efterarbejde

    Færdigt arbejde!

    Tør gulvet over, og nyd dit fine gulv!

    Har du mod på mere, så se alle vores gør-det-selv film på Youtube kanalen “Anza Måleriverktyg” under den danske playliste “Maletips – Sådan maler du”.