Oliering af træterrasse - Sådan gør du trin-for-trin

Se filmen

Pas godt på træterrassen. Så har du glæde af den år efter år.

Træterrassen er udsat for vind og vejr og er sommeren god, anvendes den ofte. Det betyder stor slidtage og vejrforholdene sætter også sine spor på træværket.

For at bevare træværket og give det et frisk udseende, skal det med jævne mellemrum vedligeholdes med træolie.

Her har vi samlet en lang række gode råd og tips, når det drejer sig om oliering af udetræ.

Sværhedsgrad
Middel
Tid
2-3 dage inkl. tørretid

Trin-for-trin

  1. 1
    Afdæk
  2. 2
    Vask og fjern olie fra træterrasse
  3. 3
    Slib
  4. 4
    Oliere træterrasse
  1. 1

    Afdæk

    Det betaler sig at lægge lidt ekstra tid i afdækning, rengøring og slibning.

    Hvis forarbejdet springes over, kan din oliering aldrig give det samme flotte og tilfredsstillende resultat.

    Inden afrensningen går i gang, bør man afdække blomster, flisegange, vægge og andet, som ikke må stænkes til. Platinum afdækningsplast har en integreret tape, som gør den nem at sætte op, og som sidde i op til 2 måneder.

    Tips!

    Anzas dækplast er let at fastgøre takket være integreret malertape, og kan sidde op i op til 3 måneder udendørs.
    Afdækningsplast
    Forarbejde - afdækning med plast
  2. 2

    Vask og fjern olie fra træterrasse

    Skyl og skrub terrassen grundigt med vand for at fjerne alt smuds og fjern den olie, maling eller træbeskyttelse, som din terrasse er behandlet med. Brug en trærens, en grov skurebørste og skrub igennem, indtil al løs belægning er fjernet og lad terrassen tørre.

    Tips!

    Vi fraråder brug af en højtryksrenser. Bruger du alligevel højtryksrens, så sørg for at holde mundstykket et godt stykke fra træet, da det kan skade overfladen, hvis trykket er for hårdt.

    Rengøring af terrassen

    Er terrassen meget snavset kan du rengøre med en mild terrasserens eller algefjerner. Det kan fordeles med en lavtrykssprøjte. Skrub træet fri for snavs og gammel olie med en terrasseskurebørste. Er træværket meget medtaget kan der eventuelt anvendes en stålbørste med forlængerskaft, til at rengøre helt ind til træet.

    Skyl efter med vand og lad terrassen tørre ordentligt. Træværket skal derefter være helt tørt inden videre behandling. Vent gerne 2-3 dage.

  3. 3

    Slib

    Man slipper ikke for at slibe træværket inden oliering.

    Træværk bliver nedbrudt i overfladen af vejret og der kan også være ujævnheder eller splinter, der stikker op. Sæt slibepapir på terrasseværktøjets slibebrædt og slib splinter, skarpe kanter og ujævnheder væk. Brug et forlængerskaft for at spare kræfter og få bedre rækkevidde. Gå hele fladen over en ekstra gang så træet bliver rigtigt barfodsvenligt.

    Brug en slibeklods til mindre detaljer. Tilpas kornstørrelsen efter den flade der slibes på. Til træterrasse anbefaler vi korn 120.

    Fej alt slibestøvet væk med en kost eller brug en støvsuger.

    Tips!

    Sæt 2-i-1 værktøjet på et forlængerskaft. Så sparer du kræfter og får bedre rækkevidde.
    Forlængerskaft
    Slib inden oliering
    Terrasse værktøj - slibe
  4. 4

    Oliere træterrasse

    Nu er det tid til at oliere træterrassen.

    Løsn skruerne på terrasseværktøjet, fjern slibebrædtet og sæt terrassetrimmeren på. Hæld olien eller træbeskyttelsen op i en bakke for et gøre dit arbejde nemmere. Stryg i samme retning som træets årer og påfør på et par brædder ad gangen.

    Terrasseværktøj
    Oliering af træterrasse

    Terrassetrimmeren kan også anvendes til lasurmaling eller kiselbehandling. Den giver et tyndt og jævnt lag uden overlapnings mærker og det er nemt at komme til nær kanter og i hjørner. Brug en pensel til mellemrummene og ved svært fremkommelige detaljer.

    Tips!

    Træværket må ikke behandles i direkte sollys elle for høj varme. Det hindrer træolien i at trække ind i træet og giver en dårligere vedhæftning. Der må heller ikke males for sent på dagen, hvis det er overflader der risikerer at blive udsat for dug.
    Træoliepensel til detaljerne

    Tillykke, nu har du en sommerklar træterrasse!

    Oliere træterrasse

    Se trin-for-trin vejledning øverst i artiklen eller se vores korte guide til en barfodsvenlig terrasse her på vores Youtube kanal.

    Dine havemøbler i træ har også brug for regelmæssig pleje. Læs mere om hvordan du olierer havemøbler med det bedste resultat her.