Vælg en blank eller halvblank maling, som er nem at tørre af. I entréen kommer der let mærker på væggene fra sko, tøj, tasker og lignende.
Prøvemal med den farve du har valgt på et lille stykke karton og flyt den rundt i rummet. Så ser du hvordan farven opleves i de forskellige lysindfald.
Mål fladerne der skal males, så farvehandleren kan beregne hvor meget maling du skal bruge.
Fjern stikkontakter og afbrydere, så du slipper for at bruge malertape. Men husk at slukke for strømmen først!
Sæt afdækningsplast over alle døråbninger i entréen for at forhindre støvet i at sprede sig til resten af huset. Sæt det på begge sider af døråbningen for at skabe en sluse.