Maling af køkkenlåger - Sådan gør du trin-for-trin

Se filmen

Male køkkenlåger – med nogle få penselstrøg kan dit køkken få et helt nyt liv.

En simpel ting som maling af køkkenlågerne kan forandre hele køkkenets udseende.

Trænger dine køkkenskabe til at friskes op? Sådan her gør du for at male køkkenlåger på en smart og nem måde med et flot resultat.

Sværhedsgrad
Middel
Tid
3 dage

Trin-for-trin

  1. 1
    Forberedelse til at male låger
  2. 2
    Grunde låger
  3. 3
    Male låger
  1. 1

    Forberedelse til at male låger

    Før du går i gang med maling af køkkenlågerne, så start med at fjerne beslag og greb fra køkkenlågerne, så du kan arbejde frit.

    Brug derefter en mikrofiber klud med et passende rengøringsmiddel og rens lågerne nøje for fedt og smuds. Så får malingen det bedste grundlag til at hæfte ordentligt.

    Slib hele overfladen mat med slibepapir og tør slibestøvet væk med en tør klud.

    Tips!

    Malingsklar engangsvask er et genialt alternativ til at fjerne fedtpletter og smuds fra glatte flader som paneler og køkkenlåger.

    I videoen her kan du se hvordan Malingsklar engangsvask fungerer.

    Slib køkkenlågerne
  2. 2

    Grunde låger

    Uanset hvilket materiale dine låger er lavet af, om det er træ, laminat, folie eller noget andet, skal du grunde lågerne så malingen klæber bedre.

    Grundmal lågerne med en lille malerulle til glatte flader og lad det tørre.

    Male køkkenlåger med minirulle til glatte flader
  3. 3

    Male låger

    Præcis som når du grunder, er de største flader nemmest at male med rulle, når du maler køkkenlåger. Brug en pensel til kanter og detaljer og efterstryg alle fladerne med en modler.

    Male køkkenlåger - detaljer med pensel

    Sådan! Nu ved du, hvordan du lykkes med at male køkkenlåger.

    Er du klar på flere gør-det-selv projekter, nu da du har styr på maling af køkkenlågerne? Så find inspiration til dit næste projekt ved at klikke videre på artiklerne nedenfor.

    Oliere bordplade