Mål de overflader, der skal males, så farvehandleren kan beregne, hvor meget maling du skal bruge.
Fjern stikkontakter og afbrydere, så du ikke behøver at afdække dem. Men husk at slukke for strømmen først!
Flyt så mange møbler ud som muligt for at få masser af plads. Senge og tunge møbler kan dækkes med møbelplast, hvis de er svære at flytte.
Træk skabe, kommoder og andre møbler ud, så du kan komme til at male bag dem.
Prøvemal med den farve, du har valgt, på et stykke pap, og flyt det rundt i rummet. Så ser du hvordan farven opleves i forskellige lys.