Male lister - Sådan gør du trin-for-trin

Se filmen

Frisk dine lister og paneler op med tre lette trin.

Lister, paneler og karme er hjemmets konturer, og gør mere end man skulle tro for helhedsindtrykket. Måske trænger dine lister til en lille opfriskning?

Vi har delt opgaven i tre trin som gør det nemt for dig at male lister med et rigtigt godt resultat.

Sværhedsgrad
Let
Tid
Afhænger af projektets omfang

Trin-for-trin

  1. 1
    Forarbejde
  2. 2
    Grunde
  3. 3
    Male
  4. 4
    Færdigt arbejde!
  1. 1

    Forarbejde

    Start med at dække gulvet med en dækpap som du sætter fast med malertape. Vask derefter listen af med Anzas engangsvask og lad det tørre.

    Skrab så løstsiddende maling af listen med en lille skraber.

    Slib listen for at malingen skal hæfte bedre.
    Tør støvet væk med en mikrofiberklud.

  2. 2

    Grunde

    Grundmal listens trærene partier for at spartelmassen skal hæfte ordentligt. Lad det tørre og spartl så sømhuller og ujævnheder. Lad spartelmassen tørre, og slib bagefter de spartlede flader ned til en jævn overflade og tør den ren for støv.

    Male lister, karme og paneler - detaljearbejde
  3. 3

    Male

    Giv trælisten det første lag med maling, brug en lakpensel for det bedste resultat. Når malingen er tør kan du tætne eventuelle sprækker med fugemasse. Slib listen for at fjerne eventuel fiberrejsning og tør støvet bort. Nu kan du påføre det sidste lag maling.

    Tips!

    Skær et snit mellem listen og gulvet for lettere at fjerne dækpappet og tapen.

    Maling af loftlister

    Der er ingen facit, men hvis der er lavt til loftet, skal loftlisten have samme farve som loftet. Dette snyder øjet til at opleve rummet som højere og større. Ellers er måden, hvorpå man maler loftlister, den samme som maling af fodlister.

  4. 4

    Færdigt arbejde!

    Tillykke! Nu er du færdig med at male, og har fået flotte lister der synes som nye. Har du mod på flere gør-det-selv projekter, så se for eksempel her, hvordan du kommer i gang med at male vinduer.

    Du kan også tjekke alle vores video guides ud på vores youtube kanal Anza Måleriverktyg – den danske playliste hedder “Maletips – Sådan maler du”.