Spartle hjørner - Den ultimative guide

Se filmen

At spartle hjørner er slet ikke så svært endda – når man altså bare ved hvordan man gør 😉

Her får du vores bedste tips til, hvordan inder- og yderhjørner skal spartles inden du går i gang med maling eller tapetsering.

Sværhedsgrad
Middel
Tid
Afhænger af projektets omfang

Trin-for-trin

  1. 1
    Spartle hjørner
  2. 2
    Spartling af inderhjørner
  3. 3
    Spartling af yderhjørner
  4. 4
    Sidste spartling
  1. 1

    Spartle hjørner

    Det rette udstyr til at spartle hjørner.

    Til spartling af hjørner får du brug for to spartler. En mindre spartel, som kan gå ned i spanden og som du spartler med, samt en større spartel som du kan holde spartelmassen på mens du spartler.

    Brug en spartelmasse beregnet til papirremser. For eksempel er medium spartelmasse sædvanligvis for tørt.

    Malerværktøj bredspartler
  2. 2

    Spartling af inderhjørner

    Brug spartelremser i papir.

    Når du kommer til et inderhjørne, hvor to vægge mødes, er det tid til at finde en såkaldt papirremse frem. Remserne er udviklet til at få et stærkt underlag mellem to gipsplader og dermed minimere risikoen for sprækker.

    Læg spartelmassen i hjørnet med en spartel.  Fold strimlen og stryg/klem den i den fugtige spartelmasse. Spartl derefter strimlen over den første gang “vådt i vådt”. Lad det tørre.

    Spartle hjørner

    Læg derefter yderligere et lag spartelmasse på og lad det tørre igen. Spartelmassen krymper når den tørrer, og derfor er det nødvendigt at du spartler flere gange.

    Papirremse
  3. 3

    Spartling af yderhjørner

    En hjørneprofil beskytter dine skarpe hjørner.

    For at få stærke og lige yderhjørner, bør du bruge en hjørneprofil i metal. En hjørneprofil beskytter mod slidtage og slag. Læg spartelmasse på begge sider af hjørnet. Monter hjørneprofilen ifølge producentens anvisning eller spartl en papirremse på. Første gang spartler du “vådt i vådt” med papirremsen mellem de to lag spartelmasse. Lad det tørre.

    Tips!

    Hjørneprofilen passer også godt til at sætte i vinklen mellem loft og væg, hvis du ikke skal have en skyggeliste.

    Læg yderligere et lag på og lad det tørre igen.

    Spartle hjørne
  4. 4

    Sidste spartling

    Spartl flere gange.

    Nogle gange er et nødvendigt med et ekstra lag spartel, afhængigt af hvor meget spartelmassen er sunket når det er tørt. På malede vægge kan det endda være nødvendigt at spartle efter når væggen er grundmalet. Vær grundig når du sliber spartlede flader. Brug slibeværktøj og forlængerskaft – og glem ikke beskyttelse såsom åndedrætsværn. Tør slibestøvet væk med en mikrofiber klud.

    Sådan! Nu er du klar til at male eller tapetsere.

    Nu har du styr på at spartle hjørner. Se også hvordan du undgår de mest almindelige fejltagelser, når du spartler.

    Spartelværktøj