Spartle gipsvæg - Sådan gør du trin-for-trin

Se filmen

Trin for trin spartling af gipsvæg og gipsplader. Det behøver slet ikke at være så vanskeligt.

Hvor godt slutresultatet bliver, når du maler, tapetserer eller sætter væv op, afhænger i høj grad af underlaget. En grundig forberedelse er dermed altafgørende for resultatet, og på en ny gipsvæg skal samlingerne mellem gipspladerne og skruehullerne udfyldes og slibes, så du får en helt glat overflade at arbejde på.

Mange gør-det-selv’ere er bange for at gå i gang med at spartle gipsplader. Men det behøver slet ikke være så pokkers vanskeligt. Følg disse trin, så bliver det lettere for dig at lykkes med dit spartel projekt.

Spartling af gipsloft

Skal du spartle loftet, gælder de samme principper, som når du spartler væggen, men der er stadig nogle ting, du måske er opmærksom på. Hvis du skal fylde samlingerne i nye gipsplader i loftet, er det nok at fjerne støv fra disse, før du begynder at fuge. Et slibeværktøj med forlængerskaft og sandpapir gør det lettere at nå loftet.

Sværhedsgrad
Middel

Trin-for-trin

  1. 1
    Forberedelse
  2. 2
    Grundspartling
  3. 3
    Spartling af hjørner
  4. 4
    Sidste spartling
  1. 1

    Forberedelse

    Sørg for et godt grundlag.
    Start med at dække gulvet af. Sørg for, at alle skruehoveder er ordentligt skruet i og at der ikke er noget gips der sidder løst. Skær beskadiget gips væk.

    Hvor to gipsplader uden forsænkning mødes, skal du skære en nedfasning – altså en forsænkning som spartelmassen kan komme ned i.

    Spartle gipsplader - Skære nedfasning mellem gipsplader
  2. 2

    Grundspartling

    Skårede nedfasninger.

    Fyld først nedfasningerne med spartelmasse og lad det tørre. Slib og tør støvet væk. Sæt derefter papirremsen fast med vævlim som du pensler på for at det skal sidde ordentligt fast.

    Tips!

    Brug gipsmørtel eller filler til revner og skader som er større end 3 mm. Det tørrer hurtigere end almindelig spartelmasse.
    Spartling af gipsvæg - Spartle samling

    Tips til at spartle gipsplader.

    Brug altid to spartler til spartling af gipsvæg. En lille spartel, der kan gå ned i spanden, og som du spartler med, og en større spartel, som bruges til at holde spartelmassen på mens du arbejder.

    Øvrige forsænkninger.

    Fyld nu alle de øvrige forsænkninger i gipspladerne og tryk remsen fast i spartelmassen inden den er tør. Spartelremsen bruges for at undgå fremtidige revner, som kan opstå når huset “arbejder” og bevæger sig. Brug altid remser af papir – de er nemlig stærke og formstabile i alle retninger. Tilføj et nyt lag spartelmasse direkte bagefter. Husk at udfylde alle skruehoveder og små huller.

    Du behøver ikke at slibe mellem spartel lagene, men sørg for at du fordeler spartelmassen ordentligt ud. Lad det tørre.

    Spartle gipsplader - Spartelremse
    samling

    Tips!

    Læg spartelmassen på en mindre flade første gang, og bred det mere ud i anden påføring.
    Malerværktøj bredspartler
  3. 3

    Spartling af hjørner

    At spartle hjørner kræver en særlig teknik.

    Spartling af gipsvæg er én ting, men når du når til inder- og yderhjørnerne, så er fremgangsmåden en lille smule anderledes. Vi foreslår derfor, at du læser vores artikel om at spartle hjørner her.

    Papirremse
  4. 4

    Sidste spartling

    Spartling af gipsvæg udføres ad flere omgange.

    Læg nu et nyt lag spartelmasse og lad det igen tørre. Når spartelmassen tørrer, så krymper den, og det er derfor nødvendigt at spartle i flere omgange.

    Vær omhyggelig men forsigtig, når du sliber. Brug et slibeværktøj på forlængerskaft, så du øger din rækkevidde og kommer hurtigere og nemmere rundt. Og glem ikke værnemidler, som for eksempel et åndedrætsværn eller en støvmaske.

    Afslut med at tørre slibestøvet af med mikrofiberklud eller moppe.

    Tillykke.

    Nu er du færdig med at spartle dine gipsplader og kan gå i gang med en endnu sjovere del af projektet – at male direkte på dine gipsplader, tapetsere eller sætte væv op!