Al produktudvikling foregår, ligesom det meste af produktionen, i Bankeryd. Ved siden af fabrikken ligger vores udviklingsafdeling, hvor vi udvikler nye typer pensler, skafter og andre innovationer i dialog med både gør-det-selv’ere og professionelle malere. Her laver vi også grundige test af vores produkter, så de virkelig lever op til vores egne og malernes høje krav til ergonomi, funktion og kvalitet.
Konsekvent innovation og udvikling
Vi vil godt vove den påstand, at ingen anden nordisk penselproducent har investeret så konsekvent i innovation og udviklingsarbejde i så lang tid. At vores produkter er helt unikke i deres effektivitet og ergonomi er dokumenteret i form af hundredvis af designbeskyttede designløsninger og adskillige patenter.